Rift Busters

På vej på nye eventyr

Har du kultister i kælderen? Er din lokale dødkult blevet selvfede og omvendt sig til dommedags prædikanter? Er dine forfædres gravkamre blevet ommøbleret til ‘portalen fra (eller til) Helvede’? Hvem skal du sende din brevdue til? Rift Busters!

Yessirs! Det er nu officielt. Vores lille gruppe har fået et navn. Og endnu en opgave. Vi er jo blev pænt gode til at buste BloodReavers. Så nu skal vi ud og finde nogle flere.

En del af Winterhavens bønder er blevet bortført af slavehandlere. Nogen røg sikkert ned til Karamel, men ikke alle. Og vi har nu en kombineret opgave i at finde nogle af de bortkomne bønder og sætte en stopper for slavehandlerne.

Ernest har givet os et ‘carte blanche’ til at loote som vi lyster, men han havde desværre ikke nogle midler at sende med. Men hey! Vi har heste! Det er næsten hele eventyret værd blot at få lov til at gennemleve det på hesteryg.

Vi forlod Winterhaven med gjaldne fanfarer og vores nye ‘gardin’ banner – Rift Busters. Målet var et sagnomspundet bjerg, som evt. kunne være tilknyttet slavehandleren. Waltron i tårnet havde gjort os opmærksom på bjerget fordi det var en legende han selv var facineret af. Men enkelt ting tydede på at det havde forbindelse med slavehandlerne. Bjerget skulle indeholde en uddød Minotaur by. En by, som fra den ene dag til den anden, stoppede med at eksistere. Og slavehandlerne kunne meget vel være på vej i den retning. Så afsted med os.

Fallcrest lå på vejen mellem Winterhaven og bjerget, så vi brugte lige en lille dag derinde på at opstøve yderligere information om bjerget, samt købe de sidste fornødenheder. Og det gav pote. Vi ved nu at der i bjerget skulle ligge en sal der hedder ‘The seven pillared hall’ og at bjerget også indeholder en ‘Labyrinth’. Begge dele steder der er nævnt i en korrespondence mellem to BloodReavers vi opsnappede på bunden af det store toilet i Keep of Shadowfell. Stedet skulle ikke nødvendigvis være en Hobgoblin rede. Mere et fristed for loven. Et ‘Port of Tortuga’. Og vist nok bestyrret af gruppe magikere. Og vi har fået en delvis aftale med kommandanten fra Fallcrest om at, dersom vi kan bevise at der finder slavehandel sted, vil blive kompenceret i klingende mønt.

Turen til bjerget – ThunderSpire – var rimelig begivenhedsløst. Mødte en enkelt handelskaravane, som med nød og næppe var undsluppet fra en røverbande. Det var dog en halv dagsrejse efter vi drejede fra mod bjerget, så med lidt held bliver vi ikke rodet ind i noget der. For der er rigeligt med rod i bjerget. ThunderSpire er navngivet efter det konstante tordenvejr der omkræser tinden. Og lur mig om der ikke også er skrald-bang i bjergets underetage.

På vej op af bjerget kom vi forbi en bjerglandsby – ikke ligefrem hvad man forventer på dørtærskelen af de blodtørstige BloodReavers hule. Så der er nok noget om at det ikke nødvendigvis er ondskabens arne vi er på vej ind i. Indgangspartiet til bjerget er ihvertfald imponerende. Disse minotaurer var stenforarbejdere på højde med dværgene. En bred oplyst boulevard fører os dybt ind i bjerget. Rejsen tager dog en mere dyster drejning ikke så langt inde, da en statue af en demon toner frem fra mørket. Og snart en til. Boulevarden er faktisk oversået med disse statuer. Og for at gøre ondt værre går Buster pludselig i stå – et syn fra fortiden. Han fortæller at dæmonerne var minotaurernes banemænd. En hær af dæmoner slagtede de stakkels små ‘køer’.

Boulevarden fører meget tydeligt og uden nævneværdige forgreninger ind mod hvad vi forventer er ‘hallen med de 7 søjler’. Og noget kunne tyde på at vi er tæt på. Vi kommer ihvertfald til en række huse langs vejen og uden for et af husene står en Hobgoblin. Han råber os an og prøver at gøre Halfred det forståeligt at han vil ha’ os til at deponere alle vores våben … så han kan stikke os i ryggen og sælge os. Flere Hobboes kommer ud af huset og Buster driver sin hest frem forbi dem. Hvilket ikke huede dem – de trækker kniv og kæp. Men vi spiser BloodReavers til morgenmad. Det var ikke et særligt velovervejet baghold – nærmere tværtimod. Jorder er hurtigt vædet med HobGoblin blod. Velkommen til ThunderSpire.

I huset finder vi en ung halfling, der vist har været taget til fange af disse BloodReavers med henblik på salg. Han er søn af en krofatter i 7PH og havde været på vej hjem fra et fejlslagent studietur ude i ‘verden’. Og han har inviteret os hjem til familien – forhåbentlig en god base at arbejde ud fra.

Comments

Blasterbo

I'm sorry, but we no longer support this web browser. Please upgrade your browser or install Chrome or Firefox to enjoy the full functionality of this site.